Sorte navneskilte vil altid udløse herlige historier.

Min tankestrøm er absolut perfekt vedr. min spritnye uge som studerende i Argentina. Samtlige af de nye udvekslingsstuderende var akkurat arriveret, & alt var stadig uprøvet & fremmed. En af de følgende dage skulle jeg påbegynde fag. Jeg anskuer, at det er ovenud iøjnefaldende, at man altid udnytter navneskilte, når ukendte folk skal møde hinanden. Tilsyneladende mener vi, at navneskilte er ekstrem fantastiske til de førnævnte øjemed! Så sidder eleverne der & kreerer navneskilte på samme vis, som samtlige små pus prøvede i børnehaveklassen… Det morsomme er, at det på afstand er meget svært at aflæse den håndskrift, som optræder på de navneskilte. Men det faktum afskrækker os åbenbart ikke fra at dele det synspunkt, at navneskilte er en ekstrem uovertruffen chance, i bestemte situationer vil jeg tilføje! For til hverdag går folk jo eksempelvis ej omkring bærende på navneskilte på jakken! Mange kan absolut udlede, at dét hyppigst bruges i kontekster med de små pus. Forældre syer navneskilte i rollingers huer og handsker, for at garantere, at børnenes tøj ikke bliver forlagt, eller at en anden forudsætter, at tøjet er i deres ejeskab. Og det var i hvert fald vigtigt i min barndom, for jeg slyngede ofte mit tøj væk!

Tilbage til min oplevelse i udlandet, & de færdige navneskilte. Alle eleverne opstillede navneskiltene perfektionistisk op, sådan at underviseren var i stand til at tyde dem. Men som tidligere beskrevet er det besværligt på afstand at aflæse navneskilte, så det tilendebragte jo trods alt med, at de navneskilte ik blev anvendt. Som en alternativ løsning ytrede eleverne blot deres fulde navn, før de udtalte dén faglige pointe. Og lige så stille røg de navneskilte i skraldespanden! Men jeg elsker nu navneskilte, for de vil til evig tid minde mig om mit ophold i udlandet…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.