Som ældre ved jeg hvorfor, at en røgalarm er rar at ha’.

Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at en høj lyd vækkede mig, men ik desto mindre var det dét, der skete en ekstrem tidlig morgen.

Det klare øjeblik indtræder og jeg finder ud af, at min opslidte røgalarm - www.ista.dk/produkter/roegalarmer/fumonicr_3/index.html, kun er medtaget, idet undertegnede omgående erkender, at det ik’ er ildspåsættelse, som har skabt dens udløsnig. Det er begribeligt et velbehag at erkende, at min røgalarm blot lød ved en brist. Ikke desto mindre består min røgalarm ved med at være eneverende. Røgalarmer er naturligvis produceret således, at de ikke umiddelbart kan slukkes. Røgalarmer er udformet til for tid og evighed at være agtpågivende. Da jeg erkender, at min røgalarm er startet, på grund af den savner batteri, er min fornøjelse til at begynde med voldsom. Da jeg direkte der efter erkender, at røgalarmer er designet således, at dens lyd ikke stopper, når batteriet bliver skilt fra, føler jeg mig en smule utidig.

Det er let begribeligt for mig det kløgtige i den måde, som røgalarmer er designet. Samtidig kan jeg ikke lade det ligge, hvordan min røgalarm massakrerede halvdelen af natten! Jeg kunne ganske enkelt ikke afbryde min røgalarm, upåagtet adskillige brave tests. I dag er jeg begribeligvis begunstiget over, at der ikke var ildebrand i mit køkken, på samme tid priser jeg mig lykkelig over, hvor mageløst røgalarmer er indrettet…

Min allerførste impuls var, at det var ekstremt irriterende, for jeg var stresset, og havde mest lyst til at døse hen. Efterfølgende bliver jeg klar over, at det er min driftige røgalarm, der er aktiv. Igen igen er min primære indskydelse ikke at søge væk, til trods for en god røgalarm er designet til at udfylde den opgave at advare om nærtstående fare. Min mekaniske idé var alligevel: dén røgalarm er virkelig flittig!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.